Ubehagelig bakterie på Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital har for første gang haft tilfælde, hvor patienter har været inficeret med bakterier, som er modstandsdygtige over for lægemidlet Vacomycin, skriver Frederiksborg Amts Avis.

 

- Vi har haft tilfælde både i Frederikssund og i Hillerød, men vi har kunnet begrænse og inddæmme udbredelsen af smitten, og vi regner med snart at kunne sende de sidste isolerede patienter hjem og få renset de afdelinger, vi måtte lukke, siger konstitueret vicedirektør Tomas Joen Jakobsen, Nordsjællands Hospital.

I alt har en 10-15 patienter været isoleret, når man medregner de smittede patienter og de patienter, de har delt stue med, og som derfor også har været i isolation. Ingen patienter er døde som en direkte følge af udbruddet.

Der er tale om Vancomycin resistente enterokokker, som typisk spredes inden for de enkelte hospitaler og hospitalerne imellem.

Enterokokker er en naturlig del af tarmfloraen, men kan give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og andre former for infektion i blodet, især blandt ældre svagelige patienter.

Infektionerne med disse bakterier er meget vanskelige at behandle. Da Vancomycin samtidig bruges til behandling af alvorlige infektioner med enterokokker, der er resistente over for andre typer antibiotika, er stigningen i antallet af tilfælde de seneste år noget der bekymrer sundhedsmyndighederne.

- Vi har haft udbrud af andre typer resistente bakterier, men der er første gang vi har konstateret en Vacomycin-resistent bakterie, som er en type bakterie, hvor vi herhjemme har set en stigning i antallet tilfælde siden 2010, men hvor det i Østen er noget man har kæmpet med i en længere årrække.

Årsagen til de mange resistente bakterier er et generelt for stort forbrug af antibiotika i samfundet, siger Tomas Joen Jakobsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik