Helle Retoft og Susanne Israelsen har begge mistet deres mand til kræft. De modtager pårørendehjælp hos Kræftens Bekæmpelses i Hillerød. Sammen med otte andre, der har mistet en ægtefælle går de i en sorggruppe.
- Det gør, at jeg føler mig mindre alene. Nogle gange føler jeg mig ensom, men nu ved jeg, at jeg ikke er alene, siger Helle Retoft.
En helt ny undersøgelse fra Danske Patienter viser, at pårørende blandt andet har behov for flere muligheder for støtte og netværk. Kræftens bekæmpelse har netop nu pårørendearbejdet som et særligt indsatsområde. Øget fokus og flere midler skal styrke arbejdet.
Da Helle Retofts mand døde, havde hun først svært ved helt at forstå det.
- Min forstand forstod det, men min følelser ville ikke. Jeg gjorde mig ikke klart, hvad det var for en situation. Det gjorde for ondt. Jeg kunne ikke gøre mig det klart, siger Helle Retoft til TV 2 Lorry.
Hun uddyber:
- De første dage kunne jeg, når der var nogen, der trådte ned over gårdspladsen, og jeg kunne høre stenene.... Der kunne jeg tænke: Nu kommer Peter, siger hun.
Susanne Israelsen har haft meget lignende følelser.
- Man forstår godt, at han ikke er der mere. Men derfra til ligesom at opfatte sådan rent mentalt, der gik lidt tid, siger hun til TV 2 Lorry.
Individuelle behov og ressourcer
Det er også vigtigt at huske på, at sygdom rammer en hel familie, og pårørende har individuelle behov og ressourcer, konkluderer undersøgelsen. Mange pårørende er så pressede, at de slet ikke mærker, de er stressede. Noget Helle Retoft godt kan kende.
- Jeg mærkede ikke efter, jeg havde jeg har ikke tid til at mærke efter, hvor det gjorde ondt på mig, siger Helle Retoft.
Et af budskaberne i den nye undersøgelse er at det i udgangspunktet er godt at inddrage pårørende i behandlingen. Men sundhedspersonalet skal være opmærksom på, hvor meget den enkelte kan klare. Godt samarbejde med pårørendene kan spare samfundet for mange udgifter i form af færre sygemeldinger.
- Der er en øget risiko for selv at blive syg. For eksempel få depressioner og måske være sygemeldt fra sit arbejde i perioder. Fordi der er mange opgaver, som hviler på den raske pårørende, siger Else Carlstedt som er rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelse i Hillerød.
Sorgen presser på
Ofte har pårørende mest brug for, at få mulighed, for at fortælle om det pres, de er under.
- Mest lægger vi ører til: Hvordan er det at være dig? Hvem tager sig af dig? Hvad hviler på dine skuldre? hvad er står du med, som du ikke plejer at stå med, nu hvor er din mand eller eller kone ikke er stand til at løse opgaverne?, siger rådgivningslederen fra Kræftens Bekæmpelse, Hillerød.
Både Susanne Israelsen og Helle Retoft er i sorg:
- Jeg har det stadigvæk sådan, at når jeg kommer ind af døren, så skal lige sige hej, nu er jeg kommet hjem….Det sidder ligesom i rygmarven, siger Susanne Israelsen.
De oplever begge et kraftigt savn:
- Hver dag. Ikke hele dagen, men han mangler altid på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, siger Helle Retoft.
Har du spørgsmål om kræft eller brug for rådgivning og støtte, kan du kontakte Kræftlinjen på 80 30 10 30. Her taler eller skriver du med professionelle rådgivere. Kræftlinjen tilbyder gratis rådgivning til alle, der er berørt af kræft.