Pårørende: Patienter venter for længe

Ingrid-Margrethe Thranes far er indlagt på Nordsjællands Hospital under kritisable forhold. Nu har hun sendt en klage.

Først råbte sygeplejerskerne op, så sagde flere læger deres stillinger op - og nu har en pårørende klaget til både hospitalsledelsen og Region Hovedstaden over de ringe forhold på akutafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Patienterne venter alt for længe, når de har brug for hjælp, lyder kritikken.

Ingrid-Margrethe Thrane er bekymret for forholdene på Nordsjællands Hospital, hvor hendes 81-årige far gennem flere måneder har været indslaget med et brud på lårbenet.

- Patienterne kan ikke få hjælp, når de ringer efter hjælp. Det er dybt bekymrende som pårørende at gå fra sin far og tænke ”gad vide, om der er nogen, der tager sig af ham i løbet af dagen”. Min far har fået liggesår og tabt sig 17 kg siden han blev indlagt, fordi han ikke bliver ernæret nok, siger Ingrid-Margrethe Thrane.

Ingrids far mærker personalemangel

Ad flere omgange har TV 2 Lorry den seneste måned sat fokus på travlhed blandt personalet på akutafdelingen.

Først kom sygeplejerskerne med et nødråb på grund af ti ubesatte stillinger. Og i lørdags kunne vi fortælle om tre overlæger, der har forladt akutafdelingen. Så det nu kun er tre af ni overlægestillinger, der er besat.

I sidste ende til fare for patientsikkerheden, vurderede en af de afgående overlæger.

Ingrid-Margrethe Thranes far mærker på tætteste hold konsekvenserne af personalemanglen.

Han og andre patienter må ifølge Ingrid-Margrethe Thranes vente op til en halv time på hjælp, når de ringer med klokkesnoren.

- Det er blevet meget sværere at komme i kontakt med plejepersonalet, når man ringer efter hjælp, siger hun.

Alle gør deres bedste

I tirsdags sendte Ingrid-Margrethe Thrane sin klage over forholdene på blandt andet akutafdelingen. For hun oplever, at forholdene er forværret, efter at hendes far flere gang har været indlagt.

Men hun understreger, at kritikken ikke går på personalet - men de forhold de må arbejde under.

- Min oplevelse er, at alle gør deres bedste. Måske er der lidt en tendens til, at personalet resignerer lidt, fordi de ikke føler sig hørt.

Nu håber Ingrid-Margrethe Thrane, at hendes opråb kan bringe yderligere fokus på problemerne på Nordsjællands Hospital. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20210113-131730-5-1920x1280we

Kan tage flere dage: 100.000 borgere skal fortsat koge vandet

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere