Opdateret: Hillerødmotorvej åbnet igen efter uheld

Hillerødmotorvejen er nu åbnet igen, efter et uheld spærrede trafikken i begge retninger.

OPDATERING: Vejdirektoratet oplyser på Twitter, at Hillerødmotorvejen nu er åbnet igen i begge retninger.

Et uheld lige før afkørsel 1 i udadgående retning på Hillerødmotorvejen betyder, at der er spærret i begge retninger. 

- Det er oppe på den strækning, hvor der er vejarbejde. Tilsyneladende to køretøjer, som er kørt ind i hinanden. Det ser ud til, at det er modkørende, så en er kommet over i modsatte vejbane, siger Kristian Næsted, operationschef i Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.

De to patienter er nu blevet frigjort fra bilerne og er overgivet til ambulance. Nu arbejder beredskabet på at få ryddet motorvejen.

- Vi håber på at få åbnet op for færdsel igen inden for en halv time, siger Kristian Næsted til TV 2 Lorry.

På Twitter skriver Vejdirektoratet, at man forventer, at der er spærret indtil 19.30. 

På Twitter anbefaler Hovedstadens Beredskab, at bilister skal søge andre veje.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik