Mand fængslet for knivstikkeri i Hillerød

43-årig blev stukket i maven med en kniv. Nu er en mand blevet fængslet i sagen.

En mand blev torsdag varetægtsfængslet i foreløbig fire uger ved Retten i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi.

Han er sigtet for drabsforsøg mod en 43-årig mand, der onsdag morgen blev stukket i maven med en kniv.

Klokken 06.45 så et vidne den 43-årige vakle rundt ilde tilredt i området nær Tulstrupvej og Falkevej i Hillerød.

Den 43-årige blev straks kørt til hospitalet, hvor lægerne erklærede ham uden for livsfare. 

To mænd blev senere anholdt og sigtet for drabsforsøg. Det ene af de to mænd blev dog løsladt ved gårsdagens grundlovsforhør.

Nordsjællands Politi har endnu ikke oplyst noget om et eventuelt motiv.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik