Højhuse i Hillerød får måske taget toppen af

Et milliardbyggeri i Hillerød bliver måske væsentlig mindre højt end planlagt.

Forvaltningen i Hillerød Kommune er parat til at fjerne de øverste etager fra M. Goldschmidt Holdings (MGH) fire milliarder kroner store boligprojekt Frederiksbro på Møllebrogrunden tæt på Hillerød centrum.

Det sker efter, at kommunen i sin egen miljøvurdering vurderede, at projektet - med fem 15 etagers højhuse og et på 10 - vil fremstå dominerende og tage fokus fra tårnene på Frederiksborg Slot som vartegn for Hillerød By. Samtidig har et stort antal høringssvar kritiseret højden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tirsdag aften skal politikerne i kommunens tekniske udvalg tage stilling til sagen, der siden skal forelægges byrådet.

Til politikerne har forvaltningen udlagt tre modeller: en hvor fire af de seks ønskede højhuse er i 11 etager og to er i 10 etager, en hvor tre af højhusene er i 15 etager og tre er i 10 etager, og en hvor højhusene beholder højden.

Projektdirektør i MGH Ulrik Bebe ser dog ikke nogen grund til, at høringssvarene skulle ændre på politikernes stillingtagen til sagen.

- Jeg forventer, at politikerne gennemfører lokalplanen i den udstrækning, den er. Det er ikke forvaltningen, der beslutter den slags ting, siger Ulrik Bebe til Frederiksborg Amts Avis.

Han henviser til, at kun én af byrådets 27 politikere stemte imod lokalplanforslaget, da det blev sendt i høring i efteråret.

Ulrik Bebe har ingen kommentar til, om MGH vil kunne gennemføre projektet med lavere huse, og en dermed lavere byggeprocent. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik