Hillerød Station skal have omfattende renovering

Til december går DSB i gang med en omfattende renovering af den gamle stationsbygning fra 1864.

Siden DSB nedlagde eget billetsalg på Hillerød station har stationsbygningen stået tom, bortset fra en nedslidt ventesal med hærgede toiletter. Men nu kommer bygningen igen til ære og værdighed.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

quote Vi har været længe om at komme i gang, og der er jo ikke noget ved at have et fint hus stående ubrugt.

Niels A. Dam, Chef for Bygherre & Enterprise, DSB

- Stationsbygningen får et nyt indhold, der kan skabe mere liv på stationen. Stueetagen skal anvendes til kiosk og andre funktioner for de rejsende, mens første sal vil blive indrettet til udlejning med kontorformål, siger Niels A. Dam, Chef for Bygherre & Entreprise i DSB til avisen. 

Modsat stueetagen til de rejsende vil anden sal blive forberedt til opholdslokaler for lokomotivførere og ranger- og rengøringspersonale på stationen.

Stationens kundetoiletter flyttes derudover til en lille bygning ud mod busterminalen, hvorefter to eksisterende karnapper, der i dag rummer toiletterne, kan rives ned.

DSB's projekt omfatter kun stationsbygning og kioskpavillonen, da den påtænkte omfattende sporrenovering endnu ikke er besluttet endeligt.

- Vi har været længe om at komme i gang, og der er jo ikke noget ved at have et fint hus stående ubrugt. Men nu er vi langt med forhandlingerne om lejemål, og flytningen af 7-Eleven kiosken, der er en franchise ejet af DSB-datterselskabet, er besluttet, siger Niels A. Dam til Frederiksborg Amts Avis.

DSB forventer, at hele moderniseringen vil være afsluttet omkring årsskiftet 2018/19.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik