Demenshjem: Evig sommersol og måneskin betyder færre konflikter

På Ålholmhjemmet er hver dag en sommerdag og hver nat fyldt med måneskin. Det sørger nye lamper for, der giver mere energi og færre konflikter.

På demens-plejehjemmet Ålholmhjemmet har nye lamper vist sig at blive en rigtig god ven for både personalet og de demente. 

De såkaldte døgnrytmelys hjælper de demente, som på grund af deres sygdom har svært med at holde en normal døgnrytme. Når lyset hen over døgnet skifter styrke og farve,  med at mærke, hvornår det er tid til at 

Lyset er sat op til at lyse som solen på en sommerdag, og det gør både personale og beboere mere friske om dagen. Klokken 21 begynder lyset dog at blive svagere og går i stedet over til at simulere måneskin. 

Henover døgnet skifter lyset både farvetone og styrke for at simulere naturligt lys.

Tidligere oplevede Ålholmhjemmet, at de demente bad om morgenmad, hvis de vågnede om natten, for lyset var så stærkt, at de troede, da var tid til at stå op. Det problem har det nye lys løst. 

- Fysiologien i deres krop vågner ikke op. De kigger lidt rundt og så går de ind i deres lejlighed igen. Det betyder, de får bedre nattesøvn, fortæller Kirsten Gosvig, der er leder af Ålholmhjemmet.

Lyset giver færre konflikter

quote Der er en anden ro på beboerne om aftenen og natten. Folk taler lavere

Kirsten Gosvig, leder af Ålholmhjemmet

Lyset er ikke kun godt for døgnrytmen og energiniveauet, siger Kirsten Gosvig:

- Der er en anden ro på beboerne om aftenen og natten. Folk taler lavere.

Det lavere søjniveau er ikke bare behageligt, det gør også, at de beboere, som på grund af demens kan blive urolige af larm og skabe konflikter, nu holder sig i ro.  

Dagvagterne har mindre hovedpine og mere energi, end de havde før på grund af den store mængde lys. Aftenvagterne har derimod nemmere ved at falde i søvn og sover bedre, når de kommer hjem på grund af det dæmpede lyd.

Lyset er blevet indført i tre etaper og er nu installeret på alle fællesarealer, gange og kontorer samt i seks boliger.

Det er så stor en succes, at plejecentret har søgt om penge til at kunne installere døgnrytmelys i de sidste 40 boliger, men de ved endnu ikke, om pengene bliver bevilget.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik