Danmarks største rally for klassiske biler afholdt i Nordsjælland

45 klassiske biler kørte i dag et såkaldt pålidelighedsrally og tilbagelagde godt 200 kilometer på landevejene mellem Hillerød og Helsingør.

Der var masser af køreglæde at spore til den syvende udgave af Øresund Rally, der blev afholdt i nordsjælland på en solbeskinnet lørdag.  

45 klassiske biler fra 1950 til 1990 var med i rallyet. Både mange ypperlige sportsvogne som for eksempel Ford Mustang, Chevrolet Corvette og Porsche 911 og almindelige hverdagsbiler som for eksempel en Renault 4.

Øresund Rally er ikke et hastighedsrally men derimod et pålidelighedsrally. Her handler det om at holde den rigtige gennemsnitshasighed. Undervejs på ruten er der en række tidskontroller. Hvis deltagerne kommer bare et sekund for tidligt eller for sent, så får de strafpoint.

- I Øresundsrally gælder det primært om at være med og have det sjovt og ære bilismens kulturhistorie. Istedet for at køre til Langelinie og holde stille og vise bilen frem, så kører man ud på landevejene og bruger bilen, siger Michael Eisenberg, der er PR-chef for Øresund Rally. 

Øresund Rally startede kl. 10 i Hillerød. Deltagerne kørte til Helsingør og tilbage igen til Hillerød med en række pauser indlagt undervejs, så publikum rigtig kunne nyde synet af de flotte klassiske biler. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik