Blodig vold i seriekamp: Spiller måtte syes med ni sting

En fodboldkamp sidste weekend mellem to nordsjællandske serie 4-hold blev skændet af en voldsepisode.

Godt tyve minutter inde i en serie 4-kamp mellem Kokkedal BK og Tikøb blev spillere og tilskuere vidne til en voldsom hævnaktion, da en 25-årig Kokkedal-spiller hævnede en tackling ved at nikke sin modstander en skalle.

Voldsofferet måtte efterfølgende en tur på hospitalet, hvor han måtte syes med ni sting, inden turen gik videre til tandlægen.

Det skriver Lokalavisen Fredensborg.

Spilleren fra Tikøb måtte efterfølgende syes med ni sting.
Spilleren fra Tikøb måtte efterfølgende syes med ni sting.
Foto: Privatfoto

Episoden er efterfølgende blevet anmeldt til Nordsjællands Politi. Her fortæller politikommisær Henrik Sejr til Lokalavisen Fredensborg, at gerningsmanden sandsynligvis vil blive sigtet efter paragraf 244, hvor strafferammen er op til tre års fængsel.

Gejlet op fra start

Ifølge Ekstra Bladet modtog gerningsmanden, der er blevet politianmeldt for episoden, et direkte rødt kort af dommeren.

Tikøbs træner Mikkel Landergren fortæller til Ekstra Bladet, at han er rystet over episoden, men at skallen langt fra er den eneste alvorlige episode fra kampen.

- De var gejlet op fra start, og det var med albuer i hovederne, skub og trusler. Selv jeg som træner fik trusler. Det kunne være endt rigtig galt.

- Jeg har spillet fodbold i 39 år, og jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende. Jeg er stadig rystet over, at det kan gå så langt, fortæller Mikkel Landergren til Ekstra Bladet.

Han besluttede på et tidspunkt at trække sit hold ud af kampen af frygt for spillernes sikkerhed. Men spillerne insisterede på at spille kampen færdig for deres skadede holdkammerat, skriver Ekstra Bladet.

Tikøb vil nu klage over modstanderholdet til DBU. Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Kokkedal BK, men klubben har ikke besvaret avisens henvendelser.

                             

Spilleren fik desuden slået en flig af to tænder.
Spilleren fik desuden slået en flig af to tænder.
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik