Bidsk mand amok i Fakta: Slog ud efter medarbejder og bed kunde og betjent

En 33-årig mand mistede besindelsen i en Fakta-butik i Hillerød, og er nu sigtet for vold og for vold mod tjenestemand.

En 33-årig mand blev mandag anholdt og sigtet for vold i Hillerød.

Lidt over klokken 17 gik manden amok i en Faktabutik på Frederiksværksgade.

I utilfredshed over udbetaling af nogle byttepenge kastede manden en plasticflaske efter en medarbejder, som han efterfølgende begyndte at slå ud efter.

En anden kunde i butikken, en 62-årig mand, forsøgte at lægge sig imellem for at forhindre manden i at slå yderligere ud efter medarbejderen.

Han tog derfor fat om den 33-årige hidsige mand, som kvitterede ved at bide den 62-årige kunde i armen.

Bed betjent i læggen

Det lykkedes dog at tilbageholde den 33-årige indtil en patrulje fra Nordsjællands Politi nåede frem, men her sluttede mandens voldsrus ikke.

Under anholdelsen valgte han nemlig at bide en af betjentene i læggen, inden han blev hevet med på stationen til afhøring.

Her vurderede man dog, at manden var uegnet til afhøring, så den 33-årige måtte overnatte i politiets varetægt til i dag tirsdag, hvor han så vil blive afhørt.

Udover sigtelsen for vold er den 33-årige også sigtet for vold mod tjenestemand.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politibetjent færdselsbetjent

Kaos i corona-kryds - ni bilister sigtet på halvanden time

20190304-100858-7-1920x1279we

Efterlysningen afblæst: Kirsten fundet i god behold

ballerup 112 brand testcenter

To mænd fængslet for brandattentat mod testcenter

Cyklist dræbt i højresvingsulykke på Vesterbro.

46-årig kvinde dræbt i højresvingsulykke

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere