Allerød-drenge står bag computerprogram til rumstation

Fem drenge fra Allerød Gymnasium har udviklet en række computerprogrammer. Snart bliver de sendt op til rumstationen ISS.

De fem elever Mads, Holger, Michael, Rasmus og Lauritz har noget at være stolte af.

De går på Allerød Gymnasium, og her har de i løbet af de seneste måneder udviklet små videnskabelige computerprogrammer. Det skriver Allerød Nyt.

Programmerme er udviklet i forbindelse med en europæisk konkurrence, og her har de fem elevers arbejde klaret sig så godt, at de nu kan se frem til at få sendt deres computerprogrammer op til den internationale rumstation ISS.

Første danske bidrag i rummet

Ifølge Allerød Gymnasium er det første gang nogensinde, at et dansk bidrag til konkurrence er nået så langt, at det er blevet taget i brug.

- Drengenes programmer er som de første danske nogensinde blevet dømt flyveklare og skal snart sendes via radiotransmission til ISS. Hvis alt går, som det skal, vil programmerne dirigere en computer på rumstationen til at tage billeder af jorden på bestemte tidspunkter, skriver Allerød Gymnasium i en mail til Allerød Nyt.

Vejrudsigt og velstand

Det ene program, som eleverne står bag, skal kunne forudse vejrudsigten baseret på skydækket, som det ser ud fra rummet, mens det andet skal fotografere jorden på nattesiden for at kunne sammenligne mængden af lys fra en by med byens velstand.

Eleverne får herefter data tilbage fra rumstationen, og skal på baggrund af dem skrive en rapport om resultaterne af deres forsøg.

Til sommer bedømmes konkurrencedeltagernes rapporter så for at finde en vinder, men alle deltagere har retten til at kunne sige, de har haft deres program ude i rummet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik