52-årig fængslet for brand på hospital: Så væsener og tændte ild

En 52-årig mand erkendte under et grundlovsforhør, at han tændte ild i Hillerød Hospitals kælder. 60 blev evakueret.

En 52-årig, psykisk syg mand fra Helsingør erkendte under et grundlovsforhør i Retten i Hillerød mandag, at han den 17. april tændte ild i kælderen under Hillerød Hospital.

Derfor er han nu varetægtsfængslet frem til dem 17. maj.

Det skriver Hillerødposten.

Røgen fra branden forårsagede, at omkring 60 patienter måtte evakueres fra sygehuset - herunder 15 børn, der var indlagt på børneafdelingen. 

 

Pissedårlig samvittighed

Selv forklarede manden i retten, at han havde fået det skidt tirsdag, og at han derfor var taget til hospitalet, men her oplevede han, at bygningen voksede og ville suge mennesker til sig.

Derfor søgte han ned i kælderen, hvor han følte sig trængt op i en krog af nogle væsener.

Det fik ham til at tænde ild til noget papir og vælte en container. Derefter mente han at have hældt væske på - måske maling, skriver Hillerødposten.

Manden blev senere samme dag anholdt, og nu er han indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han skal forblive under varetægtsfængslingen.

- Jeg har det langt bedre, men jeg har pissedårlig samvittighed over, hvad jeg har gjort, sagde den 52-årige ifølge Hillerødposten under forhøret mandag.

 
 
Foto: Steven Knap

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik