Uttrup Ludwig med nyt topresultat - samlet podieplads inden for rækkevidde

Den danske cykelrytter har nu kun 1,26 minutter op til tredjepladsen.

Cecilie Uttrup Ludwig leverede lørdag endnu et topresultat i den kvindelige udgave af Tour de France, da hun blev treer på dagens bjergetape.

Samtidig avancerer hun i klassementet inden søndagens finale i cykelløbet og har nu kun  1 minut og 26 sekunder op til tredjepladsen.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde. Jeg kunne ikke gøre mere i dag, siger hun umiddelbart efter etapen til TV 2.

Samlet er den lokale cykelrytter fra Herlev nu nummer fem i Tour de France.

Giver det mod på mere til klassementet?

Vi har også en dag i morgen, siger hun.

Hollandske Annemiek van Vleuten (Movistar) satte lørdag alle konkurrenter effektivt på plads og overtog løbets gule førertrøje efter en overlegen etapesejr.

Cecilie Uttrup Ludwig vandt tidligere på ugen 3. etape af cykelløbet.

Søndag bliver Tour de France Femmes afsluttet med endnu en hård bjergetape, der har mål på den skrappe stigning La Super Planche des Belles Filles, hvor Tadej Pogacar vandt for næsen af Jonas Vingegaard på 7. etape af herrernes Tour de France.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik