Vanvidsbilist fængslet: Politiet efterlyser folk, der sprang for livet

En politimand og en fodgænger blev ramt af bilisten, mens flere måtte springe for livet. Dem vil politiet gerne have fat på.

Den 7. januar klokken 18.38 forsøgte politiet at standse en bil Herlev ved Stationsalleen 7, men det gik helt galt.

I stedet for at bremse, speedede bilisten op og kørte hasarderet fra stedet. Under flugten blev en politimand ramt overfladisk af bilen.

Det fik betjentens kollega til at vurdere, at det var nødvendigt at affyre et varselsskud.

Det fik dog ikke bilisten til at standse, og han fortsatte op af Herlev Hovedgade, hvor flere fodgængere måtte springe for livet, og en person blev igen ramt overfladisk af bilen.

Nu søger politiet flere vidner til sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi har talt med mange i denne sag, men vi søger forsat personer, der var tæt på at blive ramt af bilisten, ligesom vi også gerne vil i kontakt med øvrige vidner, siger politikommissær Andreas Mollerup hos Københavns Vestegns Politi.

Både fodgængeren og politimanden blev efterfølgende tjekket på skadestuen, men havde alene pådraget sig knubs.

Politiet har anholdt og varetægtsfængslet en 23-årig mand i sagen. Han er blandt andet mistænkt for grov vold, for vold med politiet og for at bringe andres liv i fare.

Har du informationer i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

Politiet afgiver varselsskud i Herlev.
Politiet afgiver varselsskud i Herlev.
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik