Medarbejder på plejehjem smittet med coronavirus

En medarbejder på plejehjemmet Hjortespring i Herlev er blevet testet positiv for coronavirus.

På plejehjemmet Hjortespring i Herlev har en enkelt medarbejder fået konstateret coronavirus. 

Derfor er to områder af plejehjemmet, hvor medarbejderen har arbejdet, nu blevet isoleret, og beboerene må ikke længere få besøg. Resten af plejehjemmet er dog stadig åbent for besøgende efter aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed. 

For at begrænse virussen er alle beboere og medarbejdere i de to isolerede områder af plejehjemmet blevet testet for COVID-19. Testen skal gentages igen i næste uge, så det kan sikres, at virussen ikke har spredt sig. 

Indtil videre er ingen andre end medarbejderen testet positiv.

- Situationen er under kontrol

Plejehjemmet ligger i Herlev, men samarbejder med Københavns Kommune. I et skriftligt svar til TV 2 Lorry siger Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning:

"Vi har handlet helt i tråd med retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, og situationen er under kontrol. I takt med at plejehjemmene er genåbnet for omverdenen, er risikoen for at få smitte inden for dørene også steget. ​Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at undgå og forebygge smitte, men smitten kan dukke op, og det er nok den nye virkelighed, vi må tilpasse os - og det gør vi."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik