Louise-drabet: Gerningsvåben fortsat ikke fundet

Politiet har undersøgt hele 33 knive i mordsag fra Herlev - men uden held. Der udloves fortsat en stor dusør.

Trods mange ihærdige forsøg af både betjente og politihunde på land og i vandet, er det endnu ikke lykkedes politiet at finde det gerningsvåben, der den 4. november om aftenen blev brugt til at dræbe den 32-årige højgravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev.

SAGEN KORT

Det skriver BT lørdag.

- Vi er nu oppe på at have undersøgt 33 fundne knive i forsøget på at finde gerningsvåbnet. Knivene er kommet til at veje på flere forskellige måder. Nogle finder vi selv, blandt andet når der med dykkere er blevet undersøgt søer og vandløb, andre bliver der ringet til os om, men samlet set har vi været ude at sikre 33 knive, oplyser efterforskningslederen i sagen, politikommissær Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi, til avisen.

84.000 kroner

Størstedelen af knivene er fundet af Herlev-borgere, men da ingen af dem har vist sig at være gerningsvåbnet, hører politiet fortsat meget gerne fra borgere, der har set noget.

Der er ifølge politiet tale om en forholdsvis kraftig kniv, men om den har været lille eller stor, har politiet ikke lagt sig fast på.

Der er udlovet en dusør på 84.000 kroner i sagen for oplysninger, der kan føre til, at gerningsmanden kan anholdes. 

Københavns Vestegns Politi kan kontakes på telefon 114.

Søndagsmagasinet satte sidste år fokus på drabet. Se eller gense det her: 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere