Live-transmitterede indvolde skal give os dygtigere læger

Du kan snart føle dig endnu mere tryg, når du lægger dig under kniven hos en urinvejskirurg. I den her weekend lærer de nemlig af ”toppen af poppen”.

Hvordan vil du have det med at få tv-transmitteret dine indvolde til 12.000 mennesker?

Det har du formentlig aldrig overvejet. Jeg har i hvert fald ikke.

Det er der dog 20 andre, der netop har. De har nemlig sagt ja til blandt andet at få fjernet nyresten, blive opereret for prostatakræft og nyrekræft, mens en hel lægekonference kigger med.

Årskongressen for den Europæiske forening for urologer – måske bedre kendt som urinvejskirurger - har fundet vej til København og bliver afholdt netop nu.

Etik i forhold til patienter

Toppen af poppen

Det er langt fra ligegyldigt for os andre, at tusindvis af læger er samlet i København i disse dage, siger Jens Sønksen.

Han er en af hovedmændene bag, at konferencen er kommet til København, og til daglig er han professor i urologi på KU og overlæge på Herlev Hospital, hvor operationerne finder sted.

Der er nemlig 345 danske deltagere, som kommer for at lære nye teknikker af live-operationerne, så de kan blive dygtigere til at operere os andre.

Og det er ikke hvem som helst, de forsamlede læger skal lære nye teknikker af:

- Det er toppen af poppen, der skal operere, siger Jens Sønksen.

Det betyder, at nogle af patienterne skal opereres af udenlandske stjernekirurger.

Og der er også nogle danske imellem. Hele fire styks, og de tre arbejder på Herlev Hospital. Danmark er nemlig en del af toppen, hvilket også er en del af forklaringen på, at de nu skal samles i København.

Kan godt give høj puls

En af de danskere, der skal lære fra sig, er Bjarne Kromann, som er overlæge på Herlev Hospital. Og det er særligt at skulle kigges over skulderen af flere tusinde kolleger:

- Det er lidt stressende, mens man er on air. Det kan godt give høj puls, siger han.

Der er dog et formål med, at det er live. Så kan tilskuerne, der sidder i Bella Centret, nemlig stille spørgsmål til den læge, der opererer, undervejs. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

20140629-134614-l-1920x1283we.jpg

playNy ”opsigtsvækkende” forskning fra Ballerup kan ændre akutberedskaber i hele verden

sengeløse

Kommune med færrest sygedage blandt sosu'er: "Borgere får en bedre hverdag"

60_percent

playFørstegangsfødende på Hvidovre Hospital skal alligevel ikke hjem efter 8 timer

Praktiserende læge Peder Reistad. Han er også formand for PLO-Hovedstaden.

playFlere patienter har fået adgang til en læge: "Det er en god nyhed"

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere