Flere personer anholdt ved politiaktion i Herlev

Københavns Vestegns Politi er torsdag aften til stede i Herlev i forbindelse med en politiaktion. Flere personer er anholdt.

Københavns Vestegns Politi har her til aften anholdt flere personer i Herlev.

Politiet skriver på Twitter, at anholdelserne er sket i en sag, som  implicerer en gruppe mistænkte kriminelle.

Sagen har i en længere periode været efterforsket af Københavns Vestegns Politi i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst (SEØ), som er er en specialenhed, som især beskæftiger sig med organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.

Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke give flere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Ifølge Ekstra Bladet finder politiaktionen sted i området ved Persillehaven og Peberhaven i Herlev.

Billeder fra stedet viser to personer ligge på jorden omringet af betjente.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

TV 2 Lorry talte tidligere på aftenen med Lars Guldborg, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Han ønskede ikke at oplyse noget om politiaktionen. Men han sagde, at borgere i området ikke behøver at være bekymrede. 

Der har førhen været skudepisoder i området ved Persillehaven i Herlev. Blandt andet i 2015, hvor en mand blev skudt i et bandeopgør.

Ikke langt derfra i Sennepshaven blev to mænd på 21 år og 23 år dræbt af skud tilbage i juni i år.

De to dræbte var begge svensk-somaliere, og de blev likvideret med adskillige skud, mens de sad i en bil i københavnerforstaden.

Begge mænd var bandemedlemmer -  og den ene af mændene var et ledende medlem af den kriminelle gruppe Shottaz, der har sit udspring i Stockholm-forstaden Rinkeby og ligger i krig med en anden bande, der går under navnet Dödspatrullen – fra samme område.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at anholdelserne her til aften ikke har nogen relation til dobbeltdrabet i sommer.

Se flere billeder fra aftenens politiaktion i Herlev nedenfor:

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik