Kan du hjælpe politiet? Nye tilfælde af bilbrande natten til fredag

Politiet søger vidner til bilbrande i Herlev og Vallensbæk natten til fredag.

Københavns Vestegns Politi kan fredag morgen fortælle, at der har været brand i biler i Vallensbæk og Herlev natten til fredag. 

Der er tale om en påsat brand i Vallensbæk og en formodet påsat brad i Herlev, oplyser vagtchef Peter Grønbæk til TV 2 Lorry.

I Vallensbæk fik politiet anmeldelsen om bilbrand klokken 01.10. Da ordensmagten nåede frem til Vejlegårdsparken kunne de konstatere, at en sort Nissan Qashqai stod i brand.

- Det er forsætlig brandstiftelse. Én person er set løbe fra stedet, og vi er selvfølgelig meget interesserede i at tale med folk, der kan have set noget før og efter branden, siger Peter Grønbæk til TV 2 Lorry.

Brand på villavej

Københavns Vestegns Politi efterlyser også vidner til en bilbrand senere på natten på Korterupvej 17 - en villavej i Herlev. Her nåede politiet frem til en varevogn - en Renault Trafic - med udbrændt førerhus. 

- Vi er ikke 100 procent sikre på, at den er påsat, men som regel går der ikke ild i biler, der holder parkeret på den måde. Så vi antager, at den er påsat, siger Peter Grønbæk til TV 2 Lorry.

Han kan ikke sige, om brandene har noget med hinanden at gøre. 

Vagtchefen har i øvrigt heller ingen yderligere kommentarer til torsdag aftens anholdelser i Herlev. Dem kan du læse mere om her. 

Bilbrand i Vallensbæk
Bilbrand i Vallensbæk
Foto: Presse-fotos.dk/Mathias Øgendal

 

Bilbrand i Vallensbæk
Bilbrand i Vallensbæk
Foto: Presse-fotos.dk/Mathias Øgendal

 

Bilbrand i Herlev
Bilbrand i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk/Mathias Øgendal

 

Bilbrand i Herlev
Bilbrand i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk/Mathias Øgendal

 

Bilbrand i Herlev
Bilbrand i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik