Borgmester er rasende: ”Det her er et alvorligt angreb på Herlev”

Seks brande har natten til søndag raseret i Herlev, og kommunens borgmester kalder det et angreb.

Herlev-borgere kunne søndag stå op til nyheden om, at flere brande har raseret i bydelen i løbet af natten.

De seks brandanmeldelser fandt alle sted mellem midnat og klokken 02.45. Den seneste anmeldelse omhandlede daginstitutionen Dagplejen på Kommenhaven 15. De fem andre brande var i containere.

- Nogle af containerbrandene har spredt sig til køretøjer på stedet. Fire-fem biler har fået brandskader, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Brian Holm, til TV 2.

Daginstitutionen har fået omfattende skader, og brandfolk har i løbet af morgenen arbejdet med slukningsarbejdet.

quote Det er fuldstændig uacceptabelt og utilgiveligt, og det skal politiet til bunds i, for det her skal simpelthen stoppes

Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev

Søndag morgen var Herlevs socialdemokratiske borgmester, Thomas Gyldal Petersen taget til den brændende daginstitution, hvor han selv har gået i vuggestue og børnehave, ligesom han siden som ung har arbejdet i institutionen

"Fuldstændig uacceptabelt og utilgiveligt"

- For det første er jeg enormt ked af det på vegne af de børn, familier, og mange medarbejdere, som hver eneste dag skaber en fantastisk ramme for vores dagpleje-børn. Og nu er huset totalt smadret. At nogen kan få sig selv til det, gør mig ked af det på børnenes vegne, men det gør mig også utrolig rasende, at vores by er blevet angrebet flere steder i nat, siger Thomas Gyldal Petersen til TV 2 News.

- Det er fuldstændig uacceptabelt og utilgiveligt, og det skal politiet til bunds i, for det her skal simpelthen stoppes.

Borgmesteren siger, at man nu skal planlægge, hvad der skal med de medarbejdere og børn, som har deres daglige gang i institutionen.

- Vi skal mødes senere på dagen for at få et overblik over, hvad der er sket. Det handler både om det kriminalpræventive, men også om, at der her er en konkret institution, som i coronatiden har været brugt til en børnehavegruppe. Men nu står vi med et problem, som vi skal have løst til på tirsdag, for der skal findes nye kvadratmeter, så de her børn kan have et nyt og trygt sted at være, siger Thomas Gyldal Petersen.

Branden i institutionen Dagplejen på Kommenhaven 15 i Herlev.
Branden i institutionen Dagplejen på Kommenhaven 15 i Herlev.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har ikke foretaget anholdelser og opfordrer derfor vidner om at henvende sig på 114. Men vagtchef Brian Holm ville tidligt søndag ikke sige noget om, hvorvidt brandene er påsat, og om de har sammenhæng.

- Jeg vil ikke spekulere i, hvorvidt brandene er påsat. Vi efterforsker bredt, og selvom der ikke umiddelbart er fundet nogen sammenhæng, er det påfaldende, at det sker i samme by i løbet af få timer, siger Brian Holm til TV 2.

 
Ild i containere ved Bangs torv i Herlev
Ild i containere ved Bangs torv i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk
Ild i skur, bil og container i Herlev
Ild i skur, bil og container i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
Ild i to biler ved Carl Nielsens plads i Herlev
Ild i to biler ved Carl Nielsens plads i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk
Ild i containere ved Bangs torv i Herlev
Ild i containere ved Bangs torv i Herlev
Foto: Presse-fotos.dk

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik