78-årig efterlyses efter at være gået fra skadestue

En 78-årig dement mand er forsvundet fra Herlev Hospital fredag eftermiddag.

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 78-årige Skjold Rechenbach Nielsen.

Han var tidligere på dagen involveret i et færdselsuheld uden at være kommet alvorligt til skade. Herefter blev han bragt til skadestuen på Herlev Hospital, hvorfra han sidenhen forsvandt.

- Han er dement og er ikke i stand til at tage vare på sig selv, fortæller vagtchef i Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorff til TV 2 Lorry.

Ifølge politiet er Skjold Recenbach Nielsen forsvundet fra skadestuen mellem klokken 13.49 og 16.51. Han er mellem 170 og 180 centimeter høj, almindelig af bygning, langt gråt hår og skæg. Han er iført mørkeblå jakke, mørkeblå jeans og grå sko.

Familien er underrettet om den 78-årige mands forsvinden.

Har man oplysninger om, hvor Skjold befinder sig, kan politiet kontaktes på 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik