26-årig stukket ned i boligområde

Københavns Vestegns Politi efterforsker et knivstikkeri i Herlev, hvor en 26-årig mand blev overfaldet af flere gerningsmænd.

00:40

En 26-årig mand blev søndag aften overfaldet og stukket med kniv i Herlev. Video: Presse-fotos.dk

To yngre mænd på 26 og 28 år blev søndag aften overfaldet 3-5 gerningsmænd i Persillehaven i Herlev.

Under overfaldet blev den 26-årige stukket med kniv i benet og slået i hovedet med et muligt slagvåben, mens det lykkedes hans 28-årige kammerat at flygte fra stedet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Den 26-årige mand blev efter overfaldet kørt i ambulance til Rigshospitalet. Han var på intet tidspunkt i livsfare.

Læs også Kvinde stukket ned på café

Hvad der lå bag overfaldet, bliver fortsat efterforsket af politiet, som meget gerne vil høre fra vidmer, der har set noget før, under eller efter overfaldet.

Ikke banderelateret

Billleder, taget i går aftes ved gerningsstedet, viser betjente, der lyser med lommelygte under en hvid BMW. Bilen tilhører den 26-årige forurettede.

Knivstikkeriet bliver indtil videre ikke efterforsket som værende banderelateret.

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen om knivoverfaldet klokken 21.28.

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik