Ung kvinde fik hjertestop i detentionen

En ung kvinde blev ramt af et hjertestop, mens hun var i politiets varetægt. Hændelsen er først nu blevet delt med offentligheden.

Natten til fredag den 5. april fandt en dramatisk hændelse sted i detentionen hos Nordsjællands Politi.

En ung kvinde, der var i politiets varetægt, fik hjertestop, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Kvinden, der er født i 1995, blev genoplivet og kørt på hospitalet.

Her kunne lægerne konstatere, at hun var kommet alvorligt til skade. Der foreligger ingen nærmere beskrivelse af kvindens tilstand.

Selvom hjertestoppet fandt sted den 5. april, så er hændelsen først blevet delt med offentligheden fem dage efter, altså onsdag den 10. april. Hændelsen er således ikke beskrevet i de offentlige døgnrapporter, som politiet sender ud til pressen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed oplyser i pressemeddelelsen, at de på baggrund af episoden iværksat en undersøgelse af episoden.

Efter retsplejeloven skal en undersøgelse finde sted, når en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade, mens den pågældende var i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben.

Når Den Uafhængige Politiklagemyndigheds undersøgelser er afsluttet, vil der blive udarbejdet en juridisk redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Det fremgår ikke af pressemeddelesen, hvorfor kvinden sad i detentionen. Ifølge Ekstra Bladet sad kvinden i detentionen på Helsingør Politigård.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik