Træls jubilæum: Bilist taget taget uden kørekort - for 10. gang

Et jubilæum fejres som oftest med gaver og receptioner. En 35-årig mand fra Helsingør fejrer dog næppe det jubilæum, han netop har overstået.

Tirsdag var jubiluæumsdagen for en 35-årig mand fra Helsingør.

Dog var jubilæet en af de slags, som man helst vil være foruden.

Den 35-årige blev standset af politiet på Kongevejen ved Rørtang omkring klokken 18. Han var fører af en BMW, som ikke var hans egen. Den var ejet af kvinden, der sad på passagerer-sædet. 

Manden var nemlig ude at prøvekøre kvindens bil for senere at købe den. Han fik dog ikke mulighed for at lade BMW'en sluge alt for meget benzin, før politiet, der genkendte manden bag rettet, vinkede bilen ind til siden, skriver Helsingør Dagblad.

Den 35-årige har intet kørekort, og denne gang var det 10'ende gang, han blev stoppet af politiet, siden han mistede sit kørekort.

Så i stedet for reception, kage og gaver blev det trælse jubilæum 'fejret' med et stort bødeforlæg. Samtidig valgte politiet at tage hjem til kvinden med BMW'ens bopæl, hvor den 35-åriges VW Passat holdt. Den blev straks beslaglagt. 

Kvinden er desuden sigtet for at have overladt bilen til en person uden kørekort.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik