Terrorfrygt koster: Politi beskytter lille jødisk menighed

Politiet stiller hver uge to mænd foran en lille jødisk synagoge i Hornbæk.

To til tre politifolk bliver hver fredag aften og lørdag formiddag sat af til at bevogte en jødisk synagoge på  Hornbæk, når dens lille menighed fejrer sabbatten. Det skriver Helsingør Dagblad.

Bevogtningsindsatsen, som er foranlediget af Politiets Efterretningstjeneste, PET, står på hver uge i sommermånederne, og sådan har det været lige siden terroranslaget mod Krudttønden i København og Den Jødiske Synagoge i Krystalgade i København fandt sted i februar 2015. Her blev synagogens 37-årige vagt dræbt af en terrorrist. 

Nordsjællands Politi leverer de politifolk, der skal bevogte synagogen i Hornbæk, når omkring en halv snes personer fra den jødiske menighed mødes i sammenlagt fire-fem timer fredag og lørdag. De øvrige dage er der ingen aktiviteter i synagogen.

Menigheden er både taknemmelig for og kede af indsatsen fra politiet.

For det tilbagevendende opbud af bevæbnede betjente i skudsikre veste på den fredelige sommerhusvej i Hornbæk vækker opsigt. 

En repræsentant for menigheden siger til Helsingør Dagblad, at indtil politiet begyndte at dukke op var der næsten ingen der vidste, at der lå en synagoge på Granvænget. Menigheden går meget stille med dørene.

Repræsentanten for menigheden siger, at politiets tilstedeværelse ikke er særlig behagelig for deltagerne, og at folk bliver bekymret, når de ser politibiler og betjente på vejen.

Personligt finder repræsentanten ikke at bevogtningen nødvendig, men tror det er svært at komme ud af det igen.

Der har dog ikke været rettet en formel anmodning fra den jødiske menighed til PET om at indstille bevogtningen.

Menighedsrepræsentanten ville ønske, at PET snart anså bevogtningsindsatsen for overflødig. For den lille jødiske skare ville ikke føle sig mere utrygge, hvis politiet ikke længere var der, lyder det fra det jødiske lokalsamfund.

Indtil videre har politiets assistance ikke været påkrævet, og der har ikke været nogen trusler mod synagogen.

Nordsjællands Politi, som i forvejen er presset af bevogtningsopgaver og grænsekontroller andre steder i landet, bekræfter, at der bliver sat mandskab af til bevogtningen i Hornbæk hver fredag og lørdag.

PET's ordrer skal følges, og så længe efterretningstjenesten finder, at der er et trusselsbillede mod synagogen, fortsætter bevogtningen ifølge Nordsjællands Politi. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik