Svindelsag i Helsingør: Tre kommunalt ansatte fyret

Helsingør Kommune har siden april haft en sag kørende, hvor tre medarbejdere er mistænkt for at have svindlet med kommunens penge. Én har indrømmet.

I mere end et halvt år har Helsingør Kommune haft tre af deres ansatte mistænkt for økonomisk svindel. En mellemleder gik til sin overordnede efter et rutinemæssigt tilsyn med fakturaer, hvor noget pludselig så mærkeligt ud.

quote Det så mere end bare mærkeligt ud. Det så også mistænkeligt ud.

Michael Christensen, chef for Center for Økonomi og Ejendomme, Helsingør Kommune

Den overordnede var Michael Christensen, som er chef for kommunens center for økonomi og ejendomme. Sammen med mellemlederen blev de enige om, at fakturaerne skulle kigges igennem af nogle interne revisionsfolk. 

- Vi kunne så se, at det så mere end bare mærkeligt ud. Det så også mistænkeligt ud, siger Michael Christensen. 

Som en konsekvens blev to medarbejdere fyret og meldt til politiet, som har efterforsket sagen siden april. Derefter udviklede det sig. 

 

quote Så aftaler de sammen en pris på eksempelvis 20.000 kroner, for en opgave som reelt koster 10.000 kroner.

Michael Christensen, chef for Center for Økonomi og Ejendomme, Helsingør Kommune

- Vi satte en del forskellige kontroller i værk som en sikkerhed for, at der ikke var andet. Men efter sommerferien kunne vi konstatere, at der var et andet sted, hvor det også så mærkeligt ud. Her har en tredje medarbejder erkendt, at han modtog returkommission. Han er også blevet politianmeldt og afskediget. 

Det fortæller Michael Christensen, som desuden forklarer, at returkommission betyder, at en ydelse bliver overfaktureret. 

- Den kommunale medarbejder og leverandøren aftaler en opgave. Det er en form for håndværker-opgave. Så aftaler de sammen en pris på eksempelvis 20.000 kroner, for en opgave som reelt koster 10.000 kroner. Kommunen betaler så de 20.000 kroner, og de 10.000 der er betalt ekstra, dem deler man i porten. 5.000 til håndværkeren og 5.000 til den kommunalt ansatte, som har skrevet eller godkendt fakturaen. 

Loading...

Loading...

Det egentlige omfang kan kommunen ikke selv vurdere, men politiet sigter mod at afgøre det, skriver Helsingør Dagblad. De tre afskedigede medarbejdere har været ansat gennem længere tid i Helsingør Kommune. Den nyeste har været i sin stilling i mere end fem år. 

quote Jeg er dybt rystet over sagen og over, at der har været medarbejdere i Helsingør Kommune, hvis moralske kompas har været så meget ude af kurs.

Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør Kommune

Sagen har ifølge sn.dk chokeret kommunens direktion, som mandag aften gav byrådet besked om forløbet. Til sn.dk siger kommunaldirektør Stine Johansen, at de gør, hvad de kan, for at undgå situationer som denne. 

- Men man kan simpelthen ikke garantere sig mod mennesker, der bevidst går efter at bryde loven. Jeg er dybt rystet over sagen og over, at der har været medarbejdere i Helsingør Kommune, hvis moralske kompas har været så meget ude af kurs, som tilfældet er her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik