Stort sporarbejde lukker Kystbanen hele sommerferien

Når Banedamark skal udføre sporarbejde på Kystbanen til sommer, lukker togstrækningen mellem Helsingør og Hellerup. I stedet bliver der indsat busser.

Når eleverne går hjem, og skolerne blæser til sommerferie, følger Kystbanen med.

Allerede fra den 29. juni lukkes Kystbanen mellem Helsingør og Hellerup, når Banedanmark påbegynder det planlagte sporarbejde på strækningen indtil 12. august.

Arbejdet er planlagt i skolernes sommerferie i samarbejde med Pendlerklubben Kystbanen, hvor der er færre kunder i togene, nøjagtigt ligesom sidste år, hvor der også var sporarbejde på strækningen.

fakta om kystbane-lukning

Lukningen betyder samtidig længere rejsetid for dem, der normalt bruger toget. De må nemlig udskifte Kystbanens hurtige tog med de knap så hurtige togbusser, der bliver indsat på strækningen.

Ifølge en pressemeddelelse fra DSB skal man som vanlig togbruger væbne sig med tålmodighed, planlægge med ekstra rejsetid og køre ad andre ruter, end de plejer.

Togbusser følger brugernes behov

Indtil nu har DSB analyseret rejsemønstre og tilrettelagt ruterne derefter for at imødekomme brugernes behov mest muligt. 

- Vi indsætter togbusser ad flere linjer langs banen, og vi anbefaler kunderne, at de tjekker Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne senest i uge 19, så de kan se, hvilken togbus, der passer bedst til dem og deres behov, siger DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

Samtidig lover han, at både Banedanmark og DSB vil gøre meget ud af at informere og forberede kunderne på ændringerne i trafikken i den kommende tid.

- Det gør vi ret massivt i avisannoncer, i vores loyalitetsprogram DSB Plus, på sociale medier, plakater på stationerne og højttalerudkald i togene, siger han.

Når sporarbejdet starter, kommer kunderne til at opleve, at togbusserne på ekspresbus-linjerne kører til og fra Ryparken, hvor der er forbindelse med S-tog. 

- Det er den hurtigste løsning, så længe der ikke kører tog på Kystbanen. Vi har gennemført prøvekørsler på knap 40 forskellige ruter for at finde ud af, om det er ligeså godt eller bedre at køre på tværs af Kystbanen. Det er det i et enkelt tilfælde – mellem Humlebæk og Holte, hvor vi indsætter Togbusser i myldretiderne, forklarer Tony Bispeskov.

VisitNordsjælland: Vi er glade for samarbejde

DSB har desuden indledt et samarbejde med VisitNordsjælland, som turistorganisationens direktør Annette Sørensen er meget glad for.

- Sporarbejdet ligger midt i vores højsæson med masser af turister fra ind- og udland, og det er vigtigt, at de føler sig taget godt imod. Vi har i samarbejde med DSB sørget for, der kommer mere og tydeligere skiltning på engelsk op i år, og så har vi fået oversat DSB’s rejsevejledning fra dansk til kinesisk. Kinesere udgør en stadig større målgruppe, som det er vigtigt for os at nå, siger hun. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere