Stik imod alle odds: Helsingør stadion klar til Superliga

Det var en mindre sensation, da FC Helsingør i sidste sæson rykkede op i Superligaen. Nu nærmer klubben sig endnu en sensation.

Der er fire dage til FC Helsingørs første hjemmekamp i superligaen. Men Helsingør Stadion summer allerede af aktivitet. Der bliver lagt mange mandetimer i arbejdet med at få gjort hjemmebanen klar til første Superligakamp. 

Klubben har fået dispensation til at spille sine hjemmekampe på Helsingør Stadion, og derfor er der en masse ting, der skal være i orden inden kampen nu på mandag mod Odense Boldklub.

quote For præcis to år siden stod jeg på Svebølle Stadion og spiste en Svebøllepølle i 2. division. To år efter, der står jeg på Viborg Stadion, og så hedder det superliga.

Henrik Moosmand, Talsmand, Kronborgs Drenge

- Der bliver bygget en bar nede mellem to tribuner, og så bliver der bygget et baranlæg nede i udebaneafsnittet, selvomn jeg ikke ved, hvor mange fans der overhovedet kommer fra OB, siger Henning Moosmand, der er talsmand for fanklubben Kronborgs Drenge.

Sammen med de andre medlemmer af fanklubben og professionelle har han brugt de sidste otte dage på at gøre Helsingør Stadion klar til den første hjemmekamp.

Men selvom kampen spilles allerede om et par dage, er det stadig en smule uvirkeligt for de indvolverede omkring klubben at være i landets bedste række.

- For præcis to år siden stod jeg på Svebølle Stadion og spiste en Svebøllepølle i 2. division. To år efter, der står jeg på Viborg Stadion, og så hedder det superliga. Man kan jo ikke følge med i hovedet, det er gået sindssygt stærkt det hele, siger Henning Moosmand.

Og stærkt skal det gå, for det er ikke kun nye barer, der kommer til. Helsingør Stadion har fået sit eget tv-studie, en sponsorlounge, to offsidetårne, 4 store lysmaster, et tv-tårn - og selvfølgelig skal Kronborgs Drenges såkaldte Råbefort for fansne også friskes op.

quote Før kampene starter, der mødes jeg sammen med de andre sponsorer og networker lidt. Men en halv time før kampen starter, der står jeg i spilletrøjen med mikrofonen i hånden og råber ovre på fortet.

Henrik Moosmand, Talsmand, Kronborgs Drenge

Det er sindssygt vigtigt at have - altså det er også vigtigt for de publikummer, som kommer og normalt ikke står og synger med, at de ligesom har en, der står og synger for, siger Henning Moosmand.

Med masser af bolde i luften kræver det en solid indsats fra alle involverede for at nå det hele. Men så er det godt, at motivationen er i orden.

- Mit hjerte brænder for det her, og jeg elsker det. Jeg elsker at følge klubben. At vi nu er i superligaen, er jo totalt urealistisk for os, siger fanklubbens talsmand.

Udover at være glødende FC Helsingør-fan, så er Henning Moosmann faktisk også en af klubbens sponsorer. Men det bliver ikke i sponsorloungen, at man finder ham på mandag.

- Før kampene starter, der mødes jeg sammen med de andre sponsorer og networker lidt. Men en halv time før kampen starter, der står jeg i spilletrøjen med mikrofonen i hånden og råber ovre på fortet, siger han.

Den første Superligakamp på Helsingør Stadion spilles på mandag d. 24 juli kl. 19.00.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik