Stædig P-vagt gav politiet en bøde

Parkeringsselskabet og Nordsjællands Politi er ikke helt enige om reglerne.

Nordsjællands Politi var ikke sen til at rette henvendelse til det private parkeringsselskab, Din Parkering, da det mandag formiddag gik op for ledelsen på Helsingør Politigård, at en af patruljevognene havde fået en parkeringsbøde af selskabet, mens betjentene var ved at udføre politiopgave i Espergærde i søndags.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Bøden lød på 750 kroner for at holde på en parkeringsplads, som hører til pizzeriaet Big Ben og er forbeholdt restaurantens kunder.

Politifolkene fandt opkrævningen siddende på patruljevognens forrude, da de vendte tilbage fra den opgave, de var kaldt ud til.

Nu er det imidlertid sådan, at politiets patruljevogne er hævet over færdselsloven, og må parkere hvor som helst og når som helst, mens der bliver udført opgaver. 

Men det bed ikke på Din Parkerings kontrollør, som konstaterede at betjentene ikke befandt sig på pizzeriaet og at patruljevognen ikke holdt med udrykningsblink på.

Der var heller ikke var nogen betjente at se i nærheden og ikke noget der indikerede en situation, som krævede politiets indgriben.

Efter at have observeret patruljevognen i tre minutter faldt bøden, skriver Helsingør Dagblad. 

Hos politiet undrer den lokale ledelse over selskabets manglende konduite, men direktøren for Din Parkering, Dennis Balswel, understreger overfor Helsingør Dagblad at p-vagten ikke har optrådt i strid med selskabets regler, da der umiddelbart ikke var noget der godtgjorde at det var nødvendigt for politiet at bryde parkeringsreglerne på den privat regulerede plads i Espergærde.

Efter at have hørt politiets redegørelse har Din Parkering dog slået en streg over parkeringsbøden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

kokain.jpg

Kæmpe kokainfund i Hedehusene - firma vidste ingenting

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere