Sportskaos: To europamesterskaber i triatlon samtidig

Både Helsingør og Herning har arrangeret EM i triatlon den samme uge.

Sagen drejer sig om, hvor mange europamesterskaber der kan afholdes i triatlon inden for den samme uge.

I Helsingør har kommunen givet en stor pose penge for netop at kunne kalde KMD Ironman 70.3 Kronborg for et europæisk mesterskab.

Men samtidig har Det Europæiske Triatlonforbund sammen med Dansk Triatlon Forbund og den private aktør Challenge arrangeret EM i triatlon 8 dage før i Herning. 

Det er scenariet, der lige nu står tegnet i triatlon-kalenderen for 2017, skriver Helsingør Dagblad.

 - Vi har købt et EM af KMD Ironman, og det forholder vi os til. Det er rigtigt, at der er et kedeligt sammenfald med datoerne, og det har Ironman og Dansk Triatlon Forbund nu sat sig sammen for at kigge på, lyder det fra den konservative Jens Bertram, der er formand for udvalget for sundhed, idræt og fritid i Helsingør.

quote  Det er klart, at er der ikke længere tale om et EM, så er det en ny situation, som vi skal forholde os til i byrådet.

Jens Bertram,  politiker, Helsingør

Såfremt det ender med, at stævnet i Helsingør ikke kan kaldes et europæisk mesterskab, skal det hele diskuteres forfra.

- Det er klart, at er der ikke længere tale om et EM, så er det en ny situation, som vi skal forholde os til i byrådet. I sidste uge vedtog 22 ud af 25 i salen, at vi skulle have EM til byen, og det skal selvfølgelig op til debat igen, hvis det ikke længere er et mesterskab, siger Jens Bertram til avisen. 

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er kede af situationen og mener, det er uholdbart med to EM-arrangementer på en uge.

- Overordnet vil jeg sige, at vi i DIF mener, at de nationale specialforbund har retten til at afholde mesterskaber som EM og VM. Mere har jeg ikke at bibringe sagen lige nu, siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idrætsforbund til Helsingør Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik