Splittelse blandt kommuner: Beredskaber er ikke gode nok

De kommunale beredskaber blev tidligere i år sammenlagt for at effektivisere og spare penge i kommunerne. Nu bryder tre kommuner med konceptet og betaler for mere mandskab med egne midler.

En aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening har medført, at antallet af beredskaber i TV 2 Lorrys sendeområde er gået fra over 30 til blot syv i 2016.

Aftalen er sket i et forsøg på at effektivisere og på den måde spare penge i kommunernes kasser.

Men fællesskabet omkring de nye beredsskaber holdt ikke længe. I stedet for at samle har fællesberedskabet nemlig endt med at splitte kommunerne.

I Helsingør Kommune har politikerne valgt at trække sig fra fællesberedskabet Nordsjællands Brandvæsen, for i stedet at oprette deres eget kommunale brand- og redningsvæsen.

- Vi var fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen, og vi kunne ikke blive enige om den fremtidige dimensionering. Men det vi kunne blive enige om, det var, at det så var bedst, at vi går hver for sig, siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (Kons.), til TV 2 Lorry.

Den primære grund til at Helsingør Kommune trak sig fra samarbejdet, var udsigten til at nedlægge Tikøb Brandstation, hvilket ville betyde længere responstider for borgerne.

Det kunne kommunen ikke acceptere, og derfor trak de sig fra samarbejdet.

Også blandt kommunerne der driver Frederiksborg Brand og Redning, er der knas i fællesprojektet.

Det skyldes, at besparelserne har været så omfattende, at flere kommuner nu frygter for borgernes sikkerhed.

Derfor har Hillerød, Gribskov og Frederikssund Kommune, som udgør halvdelen af Frederiksborg Brand og Redning, nu valgt at poste flere penge i fællesberedskabet.

Pengene går fra de, i forvejen hårdt pressede, kommunale budgetter, hvor Frederikssund Kommune har bevillget hele 1,3 millioner kroner til at højne serviceniveauet for kommunens borgere.

I Egedal Kommune følger man ikke trop med de ekstra bevillinger, lyder det fra borgmesteren.

- Det er også den model, som har kørt andre steder, og det er det, vi har holdt os til, siger Willy R. Eliasen (Venstre) til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik