Snart skal vandhundene tøjles på stranden: Her er undtagelserne

Fra den 1. april er det slut med løse vandhunde på de danske strande. På få særlige hundestrande kan din hund alligevel løbe frit.

Fra den 1. april bliver hundenes frihed på de danske strande indskrænket.

quote De får den samme oplevelse af stranden i snor. De kan godt nok ikke løbe frit rundt, men de får brugt næsen, så det er en god stimulering for dem.

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse

Om vinteren må hunde løbe frit på strandene, men i sommerhalvåret mellem den 1. april og den 30. september skal de ifølge Naturbeskyttelsesloven i snor.

- Det er for at beskytte fauna, og fugle der yngler, siger Jens Jokumsen, der er chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. 

Han fortæller dog, at hundene også kan nyde stranden, selvom de er i snor: 

- På stranden er der masser af sanseoplevelser for hunde. Når vandstanden skifter, dukker der forskellige nye dufte op. Men de får den samme oplevelse af stranden i snor. De kan godt nok ikke løbe frit rundt, men de får brugt næsen, så det er en god stimulering for dem, siger han.

Få hundestrande

Men i sommerperioden er der enkelte undtagelser, hvor hundene stadig gerne må løbe frit på strandene.

Men der er ikke mange af dem, fortæller Jens Jokumsen. 

I Helsingør Kommune er der to hundestrande. Øst for Hornbæk Strand må hundene være løs på stranden hele året rundt. En lille del af Grønnehave Strand helt op mod molen mod Helsingør Nordhavn er også hundestrand, men der skal hunde være i snor om sommeren også. 

Hundestranden på Helsingør så sådan ud i sommer.
Hundestranden på Helsingør så sådan ud i sommer.
Foto: TV 2 Kosmopol

Også i Vallensbæk kan man finde et indhegnet hundeområde i Strandparken tæt ved Vallensbæk Havn, hvor hundene må løbe frit. Derudover er der et fritløbsområde nord for Amager Strand, hvor hundene også har adgang til vandet.

Jens Jokumsen opfordrer hundeejere til at holde øje med skiltningen for den enkelte strand, da der også er strande, hvor man slet ikke må tage hunde med i sommerhalvåret.

Din hund må stadig løbe frit i hovedstadsområdets hundeskove. Få et overblik over hundeskovene her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik