Skunklaboratorium fundet i Helsingør

Komplet skunklaboratorium fundet i Vapnagård i Helsingør. En 37-årig er sigtet i sagen.

En 37-årig mand er sigtet for sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter politiet tirsdag fandt et komplet skunklaboratorium i et kælderrum i Vapnagård i Helsingør.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Nordsjællands politi rykkede ud til skunklaboratoriet med narkohunde, efter at have fået et konkret tip, der viste sig at holde stik.

I kælderrummet, der ligger på Hestens Bakke 16-18, fandt politiet, bag en ekstra væg, 306 planter og komplet udstyr til den færdige produktion af den stærke hashvariant skunk.

Indehaveren af kælderrummet er en lokal beboer, der dog ikke på nuværende tidspunkt er mistænkt for at kende til udnyttelsen af rummet.

Til gengæld kunne han lede Nordsjællands Politi på sporet af den 37-årige mand fra Kvistgård, der er sigtet i sagen, skriver avisen.

Den sigtede hævdede, at produktionen var til eget brug, men mængderne taget i betragtning har politiet desuden sigtet ham for salg.

Den 37-årige samarbejdede med politiet, og blev løsladt efter endt afhøring. Alle planter er destrueret, og værdien af af, de endnu forholdsvist små, skunkplanter er endnu ikke fastsat.

Ifølge politiets særlige enhed for trygge boliger var det planternes lugt, der afslørede den 37-årige.

- Skunkplanter udsender en kraftig og ubehagelig lugt. Stanken drev ud i kælderen, der bliver brugt af mange. De havde også bemærket et strømkabel, der var ført ind i rummet, siger indsatsleder hos Nordsjællands Politi, Brian Grayston, til Helsingør Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik