SF vil optimere S-togsnettet og have S-tog til Helsingør

I et nyt politisk udspil lægger SF op til, at der indføres S-tog til Helsingør. Derudover skal det nuværende S-togsnet være bedre og have flere tog.

SF vil have flere til at taget toget, bussen eller cyklen og partiet vil investere i alt 50 millarder kroner i den offentlige transport frem mod år 2030.

Sådan lyder det i et nyt transportudspil fra partiet, hvor en saltvandsindsprøjtning til de kollektive transportformer skal få flere til at droppe bilen.

- Vi har i rigtig mange år oplevet, at der bliver sparet på busserne, fordi regioner og busser mangler penge, så de skal have en saltvandsindsprøjtning, siger partiformand Pia Olsen Dyhr.

Derudover foreslår partiet, at det skal koste penge at køre bil i de største byer i myldretiden og der skal ikke bruges penge på nye motorveje eller istandsættelse af de nuværende.

I stedet skal der bruges penge på bedre og flere S-tog i Hovedstadsområdet samt være S-tog til Helsingør fremfor det nuværende regionaltog på Kystbanen.

quote Vi har i rigtig mange år oplevet, at der bliver sparet på busserne, fordi regioner og busser mangler penge, så de skal have en saltvandsindsprøjtning.

Pia Olsen Dyhr, Partiformand, SF

Noget, som pendlerne også selv har råbt højt om, da det for mange er et størt ønske.

Derudover skal der være flere og hurtigere lyntog mellem de store byer, og timemoddellen for tog skal gennemføres, så det kun tager en time at køre i tog fra København til Odense og en time mellem stoppene i landets andre storbyer Aarhus, Aalborg og Esbjerg. 

Letbanen ved København skal også udbygges og letbaner skal generalt opføres flere steder i landet - nærmere bestemt er ikke fastlagt fra partiet.

SF ønsker også at forbedre skifteforholdene mellem de forskellige transportformer, og have gode parkeringsforhold og god information om afgange og forsinkelser.

Et andet ønske er bedre forhold for busser i form af flere busbaner, bedre stoppesteder og etablering af "forlommer" til busser ved lyssignaler.

Udspillet skal i sidste ende sikre, at 95 procent af al offentlig transport skal være CO2-neutral i 2030.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik