SE VIDEO: Espergærde rystet af flere røverier

To gange på en uge har dagligvareforretninger i Espergærde været ramt af røverier. Resolut ekspedient jog den ene gang røverne på flugt med brødkniv.

Senest lørdag aften, hvor to maskerede røvere med kniv truede sig til et mindre pengebeløb i dagligvareforretningen Meny.

Og der er tale om en alvorlig episode, vurderer politikommisær og vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen.

- Det er altid alvorligt, når der bliver trukket knive," siger Palle Jørgensen.

Det er bare en uge siden, at en anden dagligvareforretning i Espergærde var udsat for et lignende røveri. Nemlig Sparkøbmanden på Mørdrupvej.

I videoen kan man se ekspedienten sende de to røvere på flugt med brødkniv.

Ved begge episoder var der tale om to maskerede mænd i alderen 22-28 år, de bar mørkt tøj, var brune i huden og talte gebrokkent engelsk.

- Meget tyder på, der er tale om samme gerningsmænd," siger Palle Jørgensen.

Ved episoden i sidste uge slap røverne dog ikke væk med nogle kontanter. Butiksekspedienten hoppede nemlig over disken og trak en brødkniv. Dét fik røverne til at flygte fra stedet.

Politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmændene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik