Sådan ser det ud, når helsingoranerne hylder fodboldhelte

Drengene fra FC Helsingør blev hyldet af helsingoranerne mandag aften.

Der var et stort jubelkor klar, da gutterne fra FC Helsingør mandag ankom til Værfets Madmarked i Helsingør. Markedet havde nemlig lynhurtigt stablet et arrangement på benene for at hylde byens fodboldhelte, der for første gang i sportshistorien har kvalificeret sig til Superligaen. 

- Man er nødt til at holde fest sådan en dag som i dag. Drengene skal fejres, for vi er så sindssygt stolte. Det er 'once in a lifetime', så den skal have fuld skrald, siger direktør for Værftets Madmarked Kim Nielsen til TV 2 Lorry. 

Fodboldhistorie

Denne sæson har været den bedste nogensinde for de lyseblå i Helsingør FC. Der blev faktisk skrevet fodboldhistorie i den gamle værftsby med et uafgjort resultat mod Viborg på udebane søndag. 

FC Helsingør kom foran 1-0 ved en scoring af Tobias Christensen, men 7 minutter før ordinær spilletid udlignede Viborg.

Jyderne kom også foran 2-1 efter få minutters spil af overtiden, men drengene fra Helsingør holdt gejsten og kæmpede den hjem. 

Ti minutter før tid lykkedes det for Helsingør. Rasmus Minor headede bolden i dybden til André Riel, der bankede bolden op i målhjørnet. 2-2, og så var Helsingør igen i landets bedste række.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik