Politiker truer med at forsinke nyt stadion i Helsingør

Der er ellers bredt politisk flertal for et nyt stadion til Helsingørs nye fodboldhelte.

23 af byrådets 25 medlemmer stemte for lokalplanen vedrørende det nye stadion til Helsingørs fodboldhelte. 

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Om et års tids vil der altså stå et nyt stadion i byen, hvis ikke der kommer noget på tværs. 

Masser af indsigelser

Planerne har ellers modtaget intet mindre end 1.700 indsigelser under den seneste høringsrunde. Blandt andet fordi flere borgere er utilfredse med placeringen og transportforholdene. 

Og Enhedslisten har da også kæmpet en indædt men ensom kamp i byrådet:

- Det er usædvanligt med så mange indsigelser, men det er jo også usædvanligt at bruge så mange penge på faciliteter til en klub, der drives som en privat forretning med en lønnet direktør og halvprofessionelle spillere, der ikke bor i kommunen, siger Allan Berg Mortensen fra Enhedslisten til Frederiksborg Amts Avis. 

 
 
Foto: NOVA 5 | ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER

Enhedslisten: Vil have ny høring

Allan Berg Mortensen ønsker en ny høring, fordi man har ændret i planerne for at gøre plads til VIP-området.

Og det er ikke noget, som falder i god jord hos formanden for Sundhed, idræt og fritid Jens Bertram (Konservative). 

Han påpeger, at fodboldholdet risikerer at miste den dispensation, som ellers er givet af Divisionsforeningen, så holdet kan spille deres Superliga-kampe på hjemmebane, selvom det nuværende stadion ikke lever op til kravene.

Desuden mener han, at det er udemokratisk at gå imod så bredt et politisk flertal, fortæller han til Frederiksborg Amts Avis.  

Omfattende byggeri

Et Superliga-stadion skal både have stor lysopsætning, så tv-forholdene er i orden, varme i banen, et sikkert udebaneafsnit, førstehjælpsrum til tilskuere, video-overvågning, nødbelysning og en tilskuerkapacitet på 10.000 mennesker.

Helsingør Kommunes nye Stadion vil i første omgang kun være godkendt til 1. division. Herefter vil man se på, hvilke mulighed der er for en udvidelse, har borgmester Benedikte Kiær (Konservative) tidligere fortalt TV 2 Lorry. 

Det vil koste 57 millioner kroner og rumme 4000 tilskuerpladser - heraf 300 overdækkede, en VIP-lounge samt 600 nye parkeringspladser. 

Sådan så det ud, da de lyseblå helsingoranere skrev fodboldhistorie:

 
 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik