Politiets foto-vogn holder ulovligt: "Det må vi gerne"

- Vi gør det for jeres sikkerheds skyld, lyder forklaringen fra Nordsjællands Politi.

Det fleste kender nok fornemmelsen.

Du kommer kørende i din bil, det er fredag eftermiddag, weekenden venter forude, du skal hjem fra arbejde. Solen skinner og du er glad.

BLITZ!

I et splitsekund bliver dit ansigt badet i skarpt lys og du får øje på en af politiets ATK-vogn, der holder inde i rabatten, ulovligt, vel at mærke. 

Du har kørt for stærkt, og nu venter der både en bøde og en knap så munter weekend. 

Og så det er måske nærliggende at lade sin ærgelse gå ud over politiets ulovlige parkering. 

Det gør folk i hvert fald ofte, fortæller Nordsjællands Politi på Facebook: 

- Når vi har skrevet om ATK-bilerne, er vi nogle gange blevet skudt i skoene, at de holder ulovligt, når de for eksempel holder i græsrabatten ved siden af vejbanen, for der må almindelige biler jo ikke altid holde.

- Og det er ganske korrekt observeret, at ATK-bilerne nogle gange holder placeret steder, hvor almindelige biler ikke må holde. 

Her må politiets fotovogn gerne holde, men du må altså ikke. 
Her må politiets fotovogn gerne holde, men du må altså ikke. 
Foto: Nordsjællands Politi

Men for politiet gælder der altså særlige regler.

- I færdselslovens § 28 § 29 står der en masse om, hvor standsning og parkering ikke er tilladt. Men i den efterfølgende § 30 står der samtidig, at § 28 og § 29 ikke gælder for køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps.

- I princippet må vi altså parkere ATK-bilerne, nærmest som vi vil. I princippet. I praksis er det naturligvis noget andet.

quote I princippet må vi altså parkere ATK-bilerne, nærmest som vi vil. I princippet. 

 Nordsjællands Politi

- Ifølge vores interne retningslinjer skal ATK-bilerne placeres på en sådan måde, at de ikke udgør fare.

- Det betyder blandt andet, at de ikke skal dække udsynet for andre i forbindelse med udkørsel fra ejendom eller sideveje, ligesom de ikke skal forhindre gående eller cyklisters passage på fortov eller cykelsti. Derfor kan det også nogle gange opfattes, som om vi ”gemmer os”. Det er det som regel ikke. Det er lige så meget for egen og andres sikkerhed. 

Og så skal vi ellers ønske en god weekend til alle fra Nordsjællands Politi. 

- Og husk: Vi vil hellere have, I bidrager til færdselssikkerheden end til bødekassen. 

Det er dog ikke alle, der vil finde sig i at bliver blitzet af politiet. Derfor har flere bilister nu sagsøgt politiet. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik