Om lidt går tusindvis af mennesker på øl-march

Traditionen tro afholdes det årlige ølløb igen i år. Tusindvis af mennesker slæber og drikker øl fra Snekkersten til Helsingør.

Selvom Distortion netop er overstået, så kan man alligevel godt rende ind i nogle særdeles festlige scener på denne pinsesøndag.

Klokken 12 starter nemlig det årlige ølløb der strækker sig fra Snekkersten til Kulturværftet i Helsingør.

På den fire kilometer lange rute slæber udklædte hold på 2-3 personer en kasse øl mellem sig, som skal drikkes i løbet af gåturen, og indtil videre har mere end 2800 personer tilkendegivet at de deltager på arrangementets Facebook-side.

Tvivl om tilladelse

Ølløbet var ellers ude i lidt af en krise inden afholdelsen, da Helsingør Kommune tilbage i april trak tilladelsen til at holde en efterfest foran Kulturværftet i land.

Dengang sagde kulturdirektør i Helsingør, Marianne Hoff Andersen, at aftalen måtte skyldes en kommunikationsbrist mellem arrangørerne af løbet og Kulturhavnen i Helsingør, og borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær, Kons., kaldte arrangementet for en "abefest". 

Siden da blev sagen dog taget op af andre byrådsmedlemmer, og arrangørerne af ølløbet kunne ånde lettet op, da byrådet vedtog at fastholde tilladelsen.

Ifølge Ølløbets Facebookside, skal mandlige deltagere have drukket 15 øl hver for at kunne vinde løbet, mens kvindelige deltagere skal have drukket 10 øl hver.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik