To nye vejnavne i Helsingør hylder værftsfolk

Torsdag blev en plads og en passage ved Kulturværftet i Helsingør navngivet.

Det var navnene Georg Poulsens Plads og Thomas Nielsens Passage, der torsdag blev afsløret. De to nye navne findes ved Kulturværftet i Helsingør.

Begge steder er opkaldt efter to mænd, der har haft en vigtig rolle på det skibsværft, der engang lå på Kulturværftets grund og spillede en stor rolle i byen.

Georg Poulsen startede sin karriere som tillidsmand og fællestillidsmand på værftet og blev senere forbundsformand for Dansk Metalarbejderforbund. Her var han formand i perioden 1978-91.

Thomas Nielsen var værftets sidste fællestillidsmand. Han havde posten indtil værftet lukkede i 1983.

Satte Helsingør på kortet

Det er By- Plan og Miljøudvalget, der har besluttet, at pladsen og passagen skal opkaldes efter de to mænd.

quote Vi er virkelig stolte og beærede over, at kommunen har villet opkalde den her plads efter min far netop her på det her værft, hvor han har slået sine folder for mange år siden.

Peter Poulsen

- Det var nogle mennesker, der har været meget engagerede, ikke kun i værftet, men også den generelle debat i Danmark, og de har markeret sig som stærke fagforeningsmennesker. De satte både værftet og Helsingør på dagsordenen - også nationalt, siger Christian Holm Donatzky, formand, By- Plan og Miljøudvalget, Helsingør Kommune, Radikale venstre.

Det var familiemedlemmer til Georg Poulsen og Thomas Nielsen, der afslørede navnene i dag.

- Vi er virkelig stolte og beærede over, at kommunen har villet opkalde den her plads efter min far - netop her på det her værft, hvor han har slået sine folder for mange år siden. Så det er en stor dag, sagde Peter Poulsen, der er søn af Georg Poulsen.

Peter Poulsen sidder i dag i byrådet i Helsingør Kommune for Socialdemokratiet, men han fortæller, at han ikke har haft indflydelse på, at pladsen blev opkaldt efter hans far. 

- Jeg har været erklæret inhabil fra starten af, og de gange de har haft drøftet det, er jeg blevet sendt uden for døren. Bogstavelig talt. Så jeg har ikke haft nogen indflydelse på det - overhovedet, siger Peter Poulsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik