Søndag aften var himlen over Danmark fyldt med fluorescerende grønne, lilla og røde farver, da en stor geomagnetisk storm kolliderede med jordens magnetiske felt. Fænomenet hedder nordlys og billederne her er fra Hornbæk omkring kl 20:30 søndag aften.
TV 2 Vejret: Solvinden rammer Jordens magnetfelt
TV 2 Vejret skriver, at Nordlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen strømmer mod Jorden i det, man kalder solvinden. Og rammer vores atmosfære. Man kalder det for en geomagnetisk storm.
I videoen nedenfor kan du se TV 2 Vejrets Anders Brandt forklare, hvordan Nordlys opstår:
Når partiklerne nærmer sig Jorden, bliver en del af dem indfanget af vores magnetfelt, og partiklerne rammer luftmolekyler i den del af atmosfæren, som ligger cirka 90-500 kilometer oppe. Luften begynder at gløde med fluorescerende farver i mødet med de ladede partikler, og det ser vi som nordlys.
Her tæt på forårsjævndøgn er der generelt større chancer for at se nordlys, for Jordens hældning gør os særlig modtagelige for partikler fra solen.
Vores magnetfelt står nemlig vinkelret på solvinden, og det betyder, at særligt mange ladede partikler bliver indfanget, og dermed bliver nordlyset både mere udbredt, kraftigt og hyppigt på denne tid af året.
Danmark ligger meget sydligt i forhold nordlys, man kan dog i ny og næ være heldig at se de kulørte bølger på himlen efter særligt kraftig udbrud på solen, skriver TV 2 Vejret.