39-årige Morten Søborg Elmbo er en vaskeægte søulk, og han har sejlet det meste af sit liv med en stor forkærlighed for historiske sejlskibe bygget af træ.
I dag er han skipper på en af Danmarks største skonnerter, der ligger her i Helsingør Havn. Zar er en tremastet topsejlsskonnert. Den er 43 meter lang, cirka 130 fod, og så er den Danmarks største privatejede skonnert.
- Jeg bryster mig af at arbejde på Danmarks smukkeste arbejdsplads. Jeg møder på havnen hver morgen, og så går jeg rundt på det her fantastiske skib. Når du er på havnen, og du er til søs, behøver du ikke spekulere på girokort eller åbningstider. Så livet til søs er i den forstand frit, når vi snakker sejlskibe, siger Morten Søborg Elmbo, da TV 2 Lorry bliver inviteret med ombord på hans skonnert.
Opgaverne er mange
At 39-årige Morten Søborg Elmbo har saltvand i blodet vidner CV'et alt om. Han er uddannet skibsfører med en fortid i både Søværnet, hos Mærsk og ombord på skoleskibe. I dag er han fuldtidskaptajn på træskibet Zar fra 1942. Og som eneste ansatte giver det rigeligt at se til.
- Det er en proces, som aldrig stopper. Det er lige fra rengøring til lokumsrens til at tjekke vandtanke, maskinmester, blikkenslager, vvs'er. Opgaverne er mange, men det er også en af de ting, der gør det spændende.
Faktisk kan skipper Morten Søborg Elmbo slet ikke få nok af historiske sejlskibe. Få meter fra arbejdspladsen ligger hans og familiens nyeste investering: Trækutteren 'Tre Venner' fra 1902.
- Jeg kunne ikke lade være, da jeg så Tre Venner. Der var noget til de sene vinteraftener og de gode sommerstunder, siger Morten Søborg Elmbo.
Den, der har evnen, har ansvaret
'Tre Venner' er langt mindre end skonnerten Zar, men her er lige plads til den lille familie bestående af Morten Søborg Elmbo, kæresten Maja og deres lille barn.
Familien overtog skibet sidste weekend, hvor de sejlede deres første tur fra Holbæk og her til Helsingør. Forude venter en forhåbentlig lang række af eventyr til søs. Og med garanti utallige timers arbejde og vedligehold, som den slags skibe jo kræver. Men så længe passionen lever, betyder det ikke det store.
- Den, der har evnen, har ansvaret. Hvis den sejlende kulturhistorie skal bevares, så skal de mennesker som har energi, tid og lyst til at passe på de her træskibe, det er deres ansvar at gøre det, siger den passionerede skipper.
