Kvinde på 88 år er indlagt efter røveri i Helsingør

Flere vidner var til stede, da to mænd i 20'erne skubbede ældre kvinde omkuld for at få fat i hendes penge.

En kvinde på 88 år er kommet til skade, efter at hun på åben gade i Helsingør mandag eftermiddag blev udsat for et røveriforsøg, skriver Ritzau.

quote Hun bliver skubbet omkuld, da de forsøger at tage penge fra hende.

Palle Jørgensen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Hun er blevet kørt til Hillerød Sygehus, siger vagtchefen hos politiet til Ritzau.

Kort efter er det lykkedes for en politipatrulje at anholde to mistænkte mænd i sagen.

Umiddelbart har Nordsjællands Politi ikke oplysninger om, hvor alvorlige kvindens skader er.

Det var ved halv totiden mandag eftermiddag, at den ældre kvinde blev passet op på Bjergegade.

Gerningsmændene udgav sig for at ville samle penge ind til døvstumme.

- Hun bliver skubbet omkuld, da de forsøger at tage penge fra hende, siger vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.

Flere vidner overværede overfaldet, og de kunne give værdifulde oplysninger til politiet. 

Indsamlere begår kriminalitet

Vidner fortalte om en bil, som gerningsmændene var kørende i, og den blev fundet af en patrulje. De anholdte er begge i 20'erne.

 Sidst på eftermiddagen mandag har politiet ikke rejst en endelig sigtelse.

Formentlig kommer den til at dreje sig om røveriforsøg, vurderer vagtchefen.

Også tidligere har politiet erfaring for, at indsamlere, der tilsyneladende vil samle ind til døvstumme, i virkeligheden begår kriminalitet.

Muligvis vil de anholdte tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

Knivstikkeri ved Fields3

playMuligt knivstikkeri i Field's - her bliver 16-årig med kniv anholdt

Københavns Byret

74-årig kvinde idømt 12 år i usædvanlig drabssag

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere