Ingen advarsler: Kun få meter fra at blive ramt af lokaltog

Ingen blink. Ingen bomme nede. Det var et rent lykketræf, at Henny Krabbe Kiær fra Hornbæk ikke blev mast af lokaltoget, der susede forbi.

Det er en oplevelse, der har sat sig i Henny Krabbe Kiær fra Hornbæk. En grim en af slagsen.

Da hun tirsdag i bil skal krydse jernbaneoverskæringen lige ved Karinebæk Station i Hornbæk kommer toget pludselig susende. Uden at bommene er nede, og uden at blinklysene advarer hende.

Henny Krabbe Kiær når lige at få standset. Kun to-tre meter fra toget.

- Lige da det sker, tænker jeg faktisk ingenting. Men da det så er kørt forbi, bliver jeg chokeret og tænker: "Hold da op. Hvad skete der her?", siger hun til TV 2 Lorry

Henny Krabbe Kiær ringede til selskabet Lokaltog, der driver privatbanen.

- De vendte tilbage i går og fortalte mig at de havde undersøgt sagen. De siger, det er en menneskelig fejl, fortæller Henny Krabbe Kiær. 

Ifølge den forklaring hun har fået, går bommene kun automatisk ned, når toget skal standse på Karinebæk Station. Ellers er det lokoførerens opgave at aktivere dem. Og det er altså ikke sket her.

TV 2 Lorry har fredag morgen forgæves prøvet at kontakte Lokaltog, for at høre, om det er sådan, det hænger sammen, og om selskabet i givet fald har planer om at ændre på den ordning. 

Forklaringen fra Lokaltog har i hvert fald ikke beroliget Henny Krabbe Kiær. Hun er stadig så rystet over episoden, at hun lige nu helt undgår at krydse skinnerne det pågældende sted. Hun kører hellere en omvej. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20210424-101409-L-1920x1279we

playBeboere i Fredens Havn taber sag - skal fjerne både

uheld køge ringvej ung kvinde ramt

Ung kvinde ramt af bil i alvorligt færdselsuheld

Helsingør hærværk 1

playHærværk mod Helsingør Rådhus: ”Det er noget regulært svineri”

Beand Nørrebro

Igen: Nørrebro ramt af brande

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere