Helsingør kan i forvejen prale med Kronborg Slot, Hamlet og Kulturværftet.
Men nu kan man også tilføje Danmarks bedste mekaniker til listen.
CK Bilcenter i Helsingør er af bilejerne netop blevet kåret som hovedstadsregionens bedste værksted 2017.
Kigger man på listen over Danmarks 100 bedste bilværksteder, så dukker der mange værksteder op fra hovedstadsregionen.
36 værksteder fra området er kommet med blandt de bedste, og det er det højeste tal nogen sinde.
- De sidste tre år har det især været jyske værksteder, som fik positive bedømmelser. Og selv om der stadig er mange værksteder i Jylland som er i toppen, så har vi i år markant flere værksteder fra hovedstadsregionen, end nogensinde før, fortæller adm. dir. Christian Legêne fra autobutler.dk i en pressemeddelelse.
Han peger på at det først og fremmest skyldes at mekanikerne i Hovedstadsregionen i høj grad har taget de nye digitale medier til sig, og derfor gør en ekstra indsats, da de ellers risikerer at få dårlige bedømmelser på nettet.
- Især i byerne uden for København er der forholdsvis mange værksteder på nettet. Det har tvunget mekanikerne til at gøre en ekstra indsats for kunderne, fordi det med de nye digitale værktøjer er blevet meget lettere at til, eller fravælge et værksted, fortæller adm. dir. Christian Legêne
Region hovedstadens 5 bedst placerede værksteder 2017