Helsingør knækker kurven: Nu er de ansatte mindre syge

På landsplan var kommunernes medarbejdere næsten lige så syge i 2016 som året før – men Helsingør formåede at vende udviklingen.

Folkeskolelærerne, sosu-assistenterne og pædagogmedhjælperne i Helsingør havde det tilsyneladende noget bedre i 2016 end året i før. I hvert fald var de mindre syge.

quote Med et lavere sygefravær slår vi to fluer med et smæk: Medarbejderne skulle gerne opleve en bedre arbejdsplads med mere trivsel, og borgerne får bedre kommunal service, fordi medarbejderne er mere til stede på jobbet

Stine Johansen, kommunaldirektør, Helsingør

Helsingør Kommune var nemlig en af de kommuner i Danmark, der sidste år lykkedes med at reducere de ansattes sygefravær mest, viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Mens hver af kommunens omkring 4.500 fuldtidsansatte medarbejdere vare syge 13,7 dage i 2015, var tallet sidste år 11,9 dage. Det svarer til et fald på 13 procent. Og dermed har kommunen overgået sin egen målsætning, som var at barbere ti procent af sygefraværet på et år.

Både ledelse og medarbejdere har kæmpet

Det skyldes ifølge kommunaldirektør Stine Johansen, at ledere og medarbejdere har kæmpet hårdt for at højne trivslen.

- Med et lavere sygefravær slår vi to fluer med et smæk: Medarbejderne skulle gerne opleve en bedre arbejdsplads med mere trivsel, og borgerne får bedre kommunal service, fordi medarbejderne er mere til stede på jobbet, siger hun i en pressemeddelelse.

Hopper 44 pladser

Målet er nu at bringe sygefraværet endnu længere ned.

Kommunen indkalder alle ansatte til en omsorgssamtale efter længere tids sygefravær, ligesom kommunen har ansat to såkaldte fastholdelseskonsulenter, der skal sørge for, at de sygemeldte hurtigt vender tilbage. Samtidig har kommunen udarbejdet et nyt statistisk værktøj, der viser den enkelte leder hvordan vedkommendes enhed klarer sig.

På landsplan havde de kommunalt ansatte i snit 12,0 sygedage hvert år. Helsingør var sidste år nummer 43 ud af 98 kommuner, når det kommer til sygefravær – mod en 87. plads i 2015.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

20210113-131730-5-1920x1280we

Kan tage flere dage: 100.000 borgere skal fortsat koge vandet

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere