Søndag den 17. juni afholdes der europamesterskab i IRONMAN 70.3, også kaldet en halv ironman, i Helsingør.
Men allerede nu melder hoteller i byen udsolgt i weekenden.
- Vi samarbejder officielt med tre hoteller, og der er fuldt booket. Og kigger man på andre hoteller i byen, så er alle deres standard værelser taget, siger Frej Elbæk Schjeldal, der kommunikationschef i Ironman i Skandinavien.
Det betyder IRONMAN 70.3
Han regner med, at der kommer 3.000 deltagere til byen, hvoraf halvdelen af dem er fra udlandet. De slæber familie og venner med, der også skal overnatte i Helsingør i den weekend - og så bliver der hurtigt booket op.
- Vi så det samme billede sidste år, men i år hænger hotellerne den røde lygte ud endnu tidligere på året, fordi der kommer flere deltagere. Vi har faktisk deltagerrekord i år, siger han.
Frej Elbæk Schjeldal anbefaler deltagere, der ikke har overnatning at søge uden for kommunen eller at bo i Sverige og tage morgenfærgen over inden løbet.
Generelt glæder Frej Elbæk Schjeldal sig til eventet, der tiltrækker nogle af de bedste triatleter i verden, fortæller han.
Med 3.000 deltagere bliver eventet ikke bare de største IRONMAN 70,3 i Nordeuropa, men også blandt verdens største events målt på deltagere.