Helsingør giver direktør sparket

Kommunen skiller sig nu af med sin kulturdirektør. Tilliden til hende er væk.

Økonomiudvalget i Helsingør Kommune har onsdag besluttet at indlede en afskedigelsessag mod direktør Marianne Hoff Andersen.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis på baggrund af en pressemeddelelse fra kommunen.  

Begrundelsen er, at økonomiudvalget har mistet tilliden til Marianne Hoff Andersen, fremgår det ifølge avisen af meddelelsen.

Marianne Hoff Andersen, der har været dirketør med ansvar for blandt andet børne- og kulturområdet siden 2013 er nu fritaget for tjeneste indtil videre. Hun har nu mulighed for at komme med et høringssvar og inddrage sin faglige organisation. 

"Vi skal ikke være en del af ølløbet"

I weekenden var Marianne Hoff Andersen på banen i sagen om det omdiskuterede ølløb i Helsingør. Det måtte bunde i et kommunikationsbrist, at arrangørerne havde fået tilladelse af Kulturhavnen til at holde en stor efterfest, mente hun.

- Det her skal vi ikke være en del af, sagde hun til Helsingør Dagblad og fortsatte:

- Det er jo et argument for, at det ikke skal foregå på Kulturhavnen, hvor der midt i pinsen er masser af borgere og gæster og turister. De ting skal vi adskille. Det vil da også være synd for de unge, at det skal være foran Kulturværftet, lød det fra direktøren.

Et politisk flertal i byrådet valgte tirsdag at give både hende og borgmester Benedikte Kiær, Kons., en begmand i det spørgsmål - og stemte for at holde fast i tilladelsen.

Det er uvist om udtalelserne til avisen har spillet nogen rolle for beslutningen om at afskedige direktøren. Byrådet ventes endeligt at forholde sig til afskedigelsen i løbet af en måneds tid. 

Hverken borgmester Benedikte Kiær eller kommunaldirektøren ønsker at kommentere sagen med henvisning til, at det er en personalesag. Samme begrundelse lyder fra flere økonomiudvalgsmedlemmer, som TV 2 Lorry har talt med.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik