Grilltennis og træskibe: Lorry rykker til Helsingør i aften

De næste mange fredage rykker TV 2 Lorry teltpælene op og drager ud i Lorryland. I aften gælder det Helsingør.

Et meget stort antal træskibe, der besøger byen. Masser af liv i havnen - og så oven i købet næsten sommerligt vejr. TV 2 Lorry sender i aften direkte fra Helsingør for at fortælle om blandt andet de fantastiske skibe - og med os har vi sommerns nye, brandvarme fænomen: Grilltennis.

Sommeperioden er ensbetydende med et stort antal arrangementer i hele Lorryland. havnefester, byfester, festivaler og masser af andre arrangementer, der skaber liv i byer og landsbyer og i havnene. Livet leves i højere grad udenfor, og bag hvert arrangement står der en masse ildsjæle, som kæmper for at skabe mere liv og fest i netop deres område.

Vi rykker hver fredag ud og dækker arrangementerne - og vi fortæller om de folk, der står bag dem og som kæmper for at give deres by mere karakter.

Lorry er i Helsingør fredag for at fortælle om de gamle træskibe
Lorry er i Helsingør fredag for at fortælle om de gamle træskibe
Foto: Museet for Søfart

Og hvis ikke du kan være med personligt - så kan du selvfølgelig se det i fjernsynet. Vi sender vores eftermiddagsudsendelser klokken 17.12 og 18.20 fra location - og det samme gælder selvfølgelig hovedudsendelsen klokken 19.30.

Sommerens dille: Grilltennis

Og ja, vi har en helt særlig - og ret så underholdende - gave med: Grilltennis.

GrillTennis er en ny hot sport for tomands-hold, hvor det handler om at placere en plasticbold i en kop, der står placeret i en kuglegrill. Det er både sjov og alvor og alle, der spiller GrillTennis, kommer med garanti i perfekt sommerform.

Så når TV2 Lorry rejser rundt i sommerlandet hver fredag, er vi desuden bevæbnet med kuglegrill og strandtennis-sæt og præsenterer alle for årets hotteste sommersport.

Det bliver brandvarmt for både spillere og publikum, der nok ikke slipper for at lære GrillTennissportens vigtigste elementer: den mentale fokus, den præcise serv, den følte hævning, den iskolde afslutning og de stilsikre knips.

Læs mere om den elegante og trendy sport her.

I morgen gælder det altså Helsingør, som vil være præget af den store træskibsfestival. Kig forbi - eller følg med på TV. 

Her kommer Lorry forbi i somerens løb

18. maj Træskibsdage, Helsingør Havn
25. maj RØST festival, Køge
 1.  juni Hillerød Slotssø Byfest, Hillerød
 8.  juni Roskilde Dyrskue, Roskilde
15. juni Rødovre Byfest, Rødovre
22. juni Frederikssund Vikingespil, Frederikssund
29. juni Byfest, Store Heddinge
 6.  juli Hundested Havnefest, Hundested
13. juli Havnebadet, Islands Brygge
20. juli Musik i Lejet, Tisvildeleje
27. juli Hornbæk Havnefest, Hornbæk
 3.  august Sagnlandet Lejre, Lejre
10. august Skibby Byfest, Skibby
17. august CPH Pride, Rådhuspladsen i Kbh.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik